Aflagte egetræsbordplader blev til skræddersyede skriveborde med læselys, opslagstavle og opbevaring
Aflagte og afskårne egetræsbordplader har fået nyt liv og blevet omdannet til et enkelt og nøgtern arbejdsbord for to personer. Bordet er nøje tilpasset rummet på stedet, det giver maksimal bord- og opbevaringsplads samt et flot integreret udtryk. Bagvæggens lysgrå filtbeklædte tavle muliggør ophæng af tegninger, billeder m.m. og har samtidig en god akustisk dæmpning i rummet.
Over bordet og tavlen giver en nedfældet lysskinne i egetræsrammen et behageligt dæmpbart arbejdslys. Til hver arbejdsplads er der tilføjet et opbevaringsmøbel med grebsløse skuffefronter i en lys grå tone. Møblet er limet og samlet med synlige skruesamlinger som er udfyldt med planforsænkede egetræspropper. Møblet er behandlet med en klar olie, der beskytter og fremhæver egetræets naturlige farver og struktur.